B.S. Ingeman

Om B.S. Ingemann’s ”Morgenstund har Guld i Mund”, 1837

1. Morgenstund har Guld i Mund:

Morgensol Guds rigdoms Væld oplukker:

Glad i gyldne Morgenstund

Fattigst Fugl i Straalehavet dukker.

 

2. Morgenglød gjør Kinden rød:

Morgenluft Guds Sundhedsbrønd omsuser:

Livets Væld i Morgenglød

Strømmer ud igjennem Himmelsluser.

 

3. Op i friske Morgenstund!

Fryd dig, Sjæl, som Fuglen i det Høje!

Fattigst sjæl er rig og sund

Med Guds rige Herlighed for Øje.

Lad mig sige noget om Ingemann’s ”Morgenstund har Guld i Mund”.


En salme af Grundtvig med det navn har vi i salmebogen: DDS 752. Den er fra 1853 og er rigtig god. Det er så ikke den, jeg taler om.


Nej, allerede i 1837 – 16 år før Grundtvig – skrev B.S. Ingemann sin ”Morgenstund har Guld i Mund”-salme som en af sine ”Morgen-Sange”. Ingemann skrev en til hver dag i ugen. Vi kender bedre en del af de øvrige: ”I østen stiger solen op”, ”Lysets engel går med glans”, ”Gud ske tak og lov”. Ingemann skrev også tilsvarende en aften-sang til hver dag i ugen, hvor måske særligt ”Der står et slot i Vesterled”, ”Dagen går med raske fjed” og ”Bliv hos os, når dagen hælder” er kendte og kære. Ingemann skrev disse sange til fattigbørn i Købehavn, der gik i nogle af de første børnehaver. ---


”Morgenstund har Guld i Mund” er fredagens morgensalme og den eneste, der af uvisse årsager ikke er kommet med i vores salmebog; selvom vi altså har en salme af det navn bare af Grundtvig.


”Morgenstund har Guld i Mund” er fredagens morgensalme og den eneste, der af uvisse årsager ikke er kommet med i vores salmebog; selvom vi altså har en salme af det navn bare af Grundtvig.

 

Som adskillige af de andre morgensange er den en slags Gud-prisme. En prisme, hvor igennem sol, lys og Gud stråler ind gennem menneske-sindets sprækker, ind i sjæls og hjertes vrå. Så det ikke kun er den kolde vind, vi kender fra H.C. Andersens lille svovlstik-pige, der trænger ind, men altså også håb og mod fra Gud.


Salmen synges af de fattigstes børn, men de får at vide, at sol og sang åbner både Guds Rige og Guds Rigdom for dem. Selv den fattigste fugl kan fryde sig og bade i solskinnet.

 

Når børnene står og synger af karsken bælg, bliver kinden rød og varm; morgensolen hjælper til. Den rødmossede kind er et traditionelt sundhedstegn, men hvordan med de smås, fattigstes og forknyttedes kinder. Så de dagens sol? Der resterer i 1837 vel stadig godt ti år, før den industrielle revolution for alvor sætter ind og også mobiliserer børnene som industriel arbejdskraft; men vi kan nok gå ud fra, at det var de heldigste fattige børn, der kom i børnehave. Det var dengang.  


I Ingemanns salme finder vi i andet vers ordet ”Sundhedsbrønd”; et karakteristisk Ingemann-ord, ligesom ”Kærligheds-asylet” og ”Forklarings-kysten” fra henholdsvis ”Gud ske tak og lov” og ”Der står et slot i Vesterled”.

 

”Sundheds-brønd”. Salmen handler om sundhed.

Der var nemlig megen sygdom. Voldene omkring København faldt først i begyndelsen af 1850erne, og derfor var København en tætbeboet lille by med, især for de fattige, elendige og himmelråbende forhold.


”Sundhedsbrønd”! Fra en brønd får man vand. Vandforsyningen i København i 1837 var ikke for god. Vandet var typisk overfladevand fra åer eller søer, der blev ledt ind i byen via træ-render. Vandet kunne være ganske råddent, og vandet kom op enten som springvand eller pumpevand. Det var klogt at hænge en lærredspose omkring pumpemunden, for ellers kunne der svømme ”spændende” ting rundt i vandet.


Vandledninger og kloakker var tit alt for nært forbundne. Renovation foregik ved hjælp af rendesten. Rendestenens fald var ofte ikke i orden, og kapaciteten var overbelastet. Alt spildevand, slagteri- og garveriaffald blev hældt ned i den, og også natpotternes indhold. Latrinerne var gruber. Man havde gravet et dybt hul, foret det med ler og beklædt med træbrædder. Derpå var det lille hus sat, og op til 60 mennesker kunne deles om det. Mænd og børn satte sig som regel ved siden af, og grube-tømningen skete kun sjældent til rette tid. Overskuddet løb ned i grundvan­det, ud i rendestenen eller ind i de porøse vandrør. Koli-bakterier var forstås dagens orden.


Så folk blev syge. Folk døde. Også af sygdomme langvejsfra. Fx kolera. Koleraen kom fra Asien og afstedkom en række enorme epidemier. Den første omkring 1817-22 ramte ikke i Europa. Den anden i 1829 til 1837(!) ramte Europa hårdt, men netop ikke Danmark, men det kunne Ingemann naturligvis ikke i skrivende stund vide. Så Ingemann’s brønd er Guds sundhedsbrønd, ikke menneskers. (Først i den tredje epidemi fra 1846-1861 blev Danmark i 1853 ramt. Ironisk nok efter omlægning af sundhedsberedskabet!) 


”Morgenstund har Guld i Mund” er Ingemanns sang til fredag morgen. Torsdagens aftensang er ”Bliv hos os, når dagen hælder”, der slutter med linjerne:


”Og Paradis-lyset vælder/af nattens sluser ud.”


Næste morgen i ”Morgenstund har Guld i Mund” vælder livet ikke ud af nattens sluser, men ud af himmelens.


Altså: Paradislys ud af nattesluser; morgenglødende livsvæld ud af himmelsluser.Kort sagt: Himmel og jord forenet.


Derfor – vers 3 – skal du ”op i friske Morgenstund” og fryd dig i en daglig opstandelse. Ja, selv den fattigste sjæl er rig og sund i koleraens tid, når blot Guds rige herlighed står for øje. Og det gælder også i coronaens.


Ingemann’s ”Morgenstund har guld i mund” er en smuk og dejlig sang, der burde være i vores salmebog. Nu har I den.  


Lad mig sige noget om Ingemann’s ”Morgenstund har Guld i Mund”.


En salme af Grundtvig med det navn har vi i salmebogen: DDS 752. Den er fra 1853 og er rigtig god. Det er så ikke den, jeg taler om.


Nej, allerede i 1837 – 16 år før Grundtvig – skrev B.S. Ingemann sin ”Morgenstund har Guld i Mund”-salme som en af sine ”Morgen-Sange”. Ingemann skrev en til hver dag i ugen. Vi kender bedre en del af de øvrige: ”I østen stiger solen op”, ”Lysets engel går med glans”, ”Gud ske tak og lov”. Ingemann skrev også tilsvarende en aften-sang til hver dag i ugen, hvor måske særligt ”Der står et slot i Vesterled”, ”Dagen går med raske fjed” og ”Bliv hos os, når dagen hælder” er kendte og kære. Ingemann skrev disse sange til fattigbørn i Købehavn, der gik i nogle af de første børnehaver. ---


”Morgenstund har Guld i Mund” er fredagens morgensalme og den eneste, der af uvisse årsager ikke er kommet med i vores salmebog; selvom vi altså har en salme af det navn bare af Grundtvig.

Sognepræst

Robert Landeværn Ryholt


Tel.: 7445 1712

Mobil: 2127 1673

e-mail: Tryk her





KONTAKT SOGNEPRÆSTEN

PERSONALET


Organist

Christiane Wattenberg

Mobil 5082 8176


Kirkesanger

Stine Haveman Ryholt

Mobil: 3172 0423

E-mail: Tryk her

KIRKEGÅRDSMEDARBEJDERE


Graver

Kim Rasmussen ( fredag fri)

Mobil: 5141 8875


Gravermedhjælper

Kurt Christensen

Mobil: 2515 3660.


Sognemedhjælper

Stine Haveman Ryholt

Mobil: 3172 0423