Farvernes Landskab – toner til Jens Rosendals digte
Et koncertforedrag om sange af digteren Jens Rosendal med Duo Askou // Andersen, der består af Hanne Askou, violin og Frode Andersen, accordeon, med udgangspunkt i duoens populære album 'Farvernes Landskab – toner til Jens Rosendals digte' der udkom i 2023.
Det er Duo Askou//Andersens fjerde album med dansk musik og sange, salmer og folketoner arrangeret for violin og accordeon i klassiske, instrumentale, kammermusikalske udgaver. Albummet har, ligesom duoens forrige udgivelser, opnået stor udbredelse og gode anmeldelser, og spilles ofte i både radio og tv.
Albummet indeholder melodier til digte og sangtekster af Jens Rosendal, sat i musik af 10 forskellige danske komponister i årene 1974-2022. Sangene kendes både fra Højskolesangbogen og salmebogen, fx Du kom med alt det der var dig (Forelskelsessang), Kærlighedssang ved et tab, De dybeste lag i dit hjerte og Farvernes landskab.
De to musikere, som kendte Jens Rosendal privat, fortæller undervejs om digteren og hans virke og der bliver selvfølgelig også lejlighed til at synge med på nogle af de fællessange, der har gjort marskdigteren til folkeeje.
OM ALBUMMET
Den samlende figur for duoens udgivelse er den populære digter og sangskriver Jens Rosendal (1932-2023), hvis ligefremme og vedkommende tekster mange forskellige typer komponister gennem årene har sat i musik.
Det er sange og salmer, som ligger rigtig mange danskeres hjerte nær - tænk bare på hans tekst til ”Forelskelsessang” også kendt som "Du kom med alt det der var dig" – en sang, der har stor betydning for mange, unge som ældre, i forskellige sammenhænge og livsfaser.
Men selvom Jens Rosendals tekster er rigt repræsenteret, særligt i Højskolesangbogen, er der også mange af melodierne, som ikke er alment kendte og som heller ikke tidligere er indspillet eller udgivet.
Den klassiske duos gennemarbejdede fortolkninger af melodierne ophøjer dem fra salmer, viser og fællessange til små kammermusikalske perler, med et folky touch. De vil uden tvivl tiltale de mange mennesker, der allerede holder af Jens Rosendals univers og digtning om universelle emner og aktuelle og vedkommende problemstillinger, og forhåbentligt åbne ørerne for både nye lyttere og nye nuancer i de allerede kendte melodier.
Jens Rosendals tekster tager oftest udgangspunkt i beskrivelser af naturen omkring, hvor han boede i over 50 år: i Ballum i det vestligste Sønderjylland, med Nationalpark Vadehavet som nærmeste nabo.
Den sønderjyske kunstner Lars Bollerslev har med sit maleri 'Marsklandskab hen under aften', som pryder albummets cover, indfanget titelnummerets essens: Farvernes landskab. Melodien, skrevet af jazztrompetisten Valdemar Rasmussen, er oprindeligt komponeret til en naturfilm om maleren Emil Noldes fødeegn, Tøndermarsken.
Cd'en 'Farvernes Landskab' koster 120 kr. og kan købes ved koncerten eller ved henvendelse på duoaskouandersen@gmail.com og findes desuden på alle streamingtjenester.
KONTAKT SOGNEPRÆSTEN
PERSONALET
Organist
Christiane Wattenberg
Mobil 5082 8176
Kirkesanger
Bodil Petersen
Telf. nr. : 7445 0400
Mobil: 2012 7984
Sognepræst
Vacant
Sognepræst
Kitty Hovgaard
Gammel Guderup 24
6430 Nordborg
Tlf. 74 45 84 90 eller 29 63 59 24
Mail:khj@km.dk
KIRKEGÅRDSMEDARBEJDERE
Graver
Kim Rasmussen (fredag fri)
Mobil: 5141 8875
Gravermedhjælper
Mette Foder
Sofus Petersen