Kirkens historie

Altertavlen er med billede malet af guldaldermaleren C.W. Eckersberg (f. i Blåkrog på Sundeved). Den er fra 1831 og forestiller Jesu bøn i Gethsemane Have. Nederst til venstre i billedet ses sovende disciple og til højre Judas og soldaterne på vej for at arrestere.

 

Altertavlens malede ramme med gylden dekoration er udført efter tegning af J.H. Koch. Stilen er nyklassicisme. I det øverste felt ses Guds (alvidende) øje med stråler indskrevet i en trekant som symbol på treenigheden.

 

Altertavlen blev lavet på foranledning af kirkekollegiet i Havnbjerg. Eckersberg blev formentlig bragt i forslag af prins Christian (senere Chr. den 8.). For at få gennemført arbejdet bevilgede man 200 rigsdaler.

Døbefonten er for kummens vedkommende en romansk granitfont. Oprindelig har den formentligt været brugt som vievandskar, idet kummens størrelse er for beskeden til at gøre fyldest ved den gamle dåbspraksis med fuldstændig neddykning af dåbsbarnet. Den har tillige været brugt som gravmonument, mens den i 1800-tallet i en periode var ude af kirken. I dette tidsrum har kirken haft en font efter den daværende mode. Inden granitfonten kom på plads igen, siges det, at den bl.a. har ligget i præstegårdens have. En omskiftelig skæbne.

Dåbsfadet er fra ca. 1700 og af messing.

 

På østvægen ved døbefonten hænger et krucifiks med evangelistsymboler i korsarmene. Et konsolbord med relieffer i støtterne står ved samme væg. Fra 1958.

 

Kirkeskibet, som hænger i midtergangen, er en model af en amerikansk Clipper. Det blev ophængt i 1971 og er bygget af en tidligere sognepræst Mogens Larsen i Svenstrup og siges at kunne holde vand. Skibet bærer navnet Gratia.

 

Stoleværket er fra 1895. Kirken har tillige haft pulpitur som blev taget ned i 1930’erne.

 

 

KIRKENS HISTORIE

 

Havnbjerg Kirke har et par sagn såvel om sin tilblivelse, som om navnet Havnbjerg, efter hvilket sognet er kaldt op.

 

Det ene sagn fortæller om Hagen, som fór vild på Tågebjerg i nærhed af den nuværende kirke.

 

Hagen lovede Herren at bygge en kirke, hvis han slap ud af sin knibe. Tågen lettede, og kirken blev opført på bakken i nærheden og kaldt Hagenbjerg, som blev til Havnbjerg.

 

Et tilsvarende sagn fortælles om Svenstrup Kirke, hvor manden imidlertid hed Svend.

 

Det andet sagn fortæller om en ridder Hagen og en ridder Svend, som begge drev sørøveri, og som havde sendt deres skibe ud for at plyndre nogle øer i nærheden af Als. Skibene kom dog ikke tilbage, og i en drøm så Svend to kirker ligge, hvor hans og fællens borge lå.

En stemmeråbte: ”Byg huse til Guds ære og Eders folk kommer tilbage”. Svend fortalte Hagen om drømmen, og begge riddere lovede at bygge en kirke, såfremt deres skibe kom uskadte tilbage. I samme øjeblik så de deres skibe for fulde sejl stå ind mod stranden. Samme dage tog man fat på at nedbryde borgene og byggede de to kirker Hagenbjerg og Svenstrup.

 

Lignende sagn fortælles om andre kirker og lokaliteter rundt om i landet.

 

Havnbjerg kirke fremstår i dag hvidkalket med sort tegltag og spir med forgyldt kors og kugle.

 

Bygningen har skib, kor, sakristi, tårn med våbenhus samt kapel.

 

Kirkens ældste del, skibet og koret, er fra sidste halvdel af 1100-tallet. Skibet er bygget af kampesten med hjørner og andre detaljer af granitkvadre. Stilen er rundbue eller romansk stil, som var almindeligt i perioden. Der findes dokumenter, som tyder på, at cistercienserne står bag kirkebyggeriet. Kirken var da også indviet til Jomfru Maria, som vanligt for cistercienserne. Brugen af munkesten i korets øst gavl og det lige, afsluttede kor uden afrunding er ligeledes typisk for denne munkeordens byggestil.

HAVNBJERG KIRKE

KORET

Som er ombygget og udvidet flere gange. Det oprindelige tøndehvælv (træ) er i gotisk tid blevet er erstattet af den krydshvælving, som kirken har i dag, ligesom triumfbuen fik sit nuværende udseende.

 

Der er kalkmalerier i korets nordlige vinduesniche, samt dekoration på hvælvet. Afdækket og restaureret 1954 og 1956. Malerierne anslås at være fra sidste halvdel af 1400-tallet. Hvad de forestiller, er usikkert.

 

Indvendig i korets østvæg er indmuret en Piscina med afløb. En Piscina brugtes formentlig til at hælde dåbsvand og vievand ud af. Dette vand blev anset som særlig ”kraftigt ”. For at forhindre det kom i hænder på personer, som ville øve trolddom med det, lod man det løbe ned i kirkens mur og umiddelbare omgivelser. ”Kraften” blev så hos rette vedkommende. Piscinaen har muligvis også været brugt til liturgisk håndvask. Afløbet er i dag lukket til.

 

På korets og skibets nordside blev i 1954 genåbnet to romanske vinduesåbninger (den ene med de omtalte kalkmalerier). I 1962 isattes glasmosaikvinduer.

I skibet står de høje rundbuede døre, henholdsvis mands- og kvindedør, i dag som blændinger.

Skibet har malet bjælkeloft.

 

På østsiden af koret er der sakristi. Det er bygget til eller ombygget i 1811-12 af den daværende pastor Meyer. Byggeriet foregik uden myndighedernes tilladelse, hvorfor Meyer fik en næse, som han dog var ligeglad med.

 

I sen gotisk tid byggedes på skibets nordside et våbenhus af rå kamp med kamtakket gavl af munkesten. Da det nuværende tårn mod vest opførtes, indrettedes imidlertid våbenhus i tårnrummet, og det oprindelige våbenhus blev til kapel.

 

HAVNBJERG KIRKE

TÅRNET

Tårnet med spir opførtes i 1857 til erstatning for den tidligere brøstfældige klokkestabel af træ.

 

Arnbjerg teglværk i Lavensby leverede teglen.

 

I 1999 isattes på nordsiden endnu en dør ind til våbenhuset. Døren har automatisk åbning og sikrer handicapvenlig adgang til kirken.

 

 

HAVNBJERG KIRKE

KIRKENS INVENTAR

I 1990 blev alterbilledet bragt til Nationalmuseet og afrenset.

 

Den oprindelige altertavle i kirken var en fløjaltertavle med Marias himmelkroning og de 12 apostle. Et udførligt træskærerarbejde med bemalede figurer. Opbevares nu på Nationalmuseet.

 

Alterstagerne er sengotik.

 

Alterkalk og disk er fra 1718 og sølvforgyldt.

 

HAVNBJERG KIRKE

DØBEFONTEN

HAVNBJERG KIRKE

KIRKESKIBET

I våbenhuset hænger endnu et skib. Det er en model af skoleskibet Danmark. Modellen er lavet på Kegnæs.

 

Våbenhuset har tillige præstetavle for ”Sognepræsterne og medtjenere udi ordet” siden reformationen samt degnetavle. På præstetavlen bemærker man en pudsighed ved indskriften for Erik Pontoppidan, som var sognepræst i Havnbjerg 1726-34. Derefter blev han biskop i Bergen, og afsluttende læser man, at han 1736 blev Procancler ved Kjøbenhavns Universitet ”hvor han endnu lever”!

HAVNBJERG KIRKE

KIRKENS TRE KLOKKER

Den ældste klokke (ca. 1345) bærer indskriften ”Ave Maria gracia plena ”og har tegninger af Maria med barnet og Laurentius. Tillige klokkestøberens sigil: Kegge.

 

Den næstældste klokke er en genforeningsklokke fra 1920. Sognet modtog denne klokke fra det gamle Danmark ved genforeningen. Den var en gave og en erstatning for den klokke, som under krigen blev omstøbt til krigsmateriel.

 

Indskriften er et salmevers, samt nogle ord om gavens giver og modtager samt producent.

Den yngste klokke er fra 2004 og anvendes til automatisk ringning ved solopgang og solnedgang. Samt ved kimen. Den bærer efter menighedsrådets forslag indskriften: ”Sol opstår og sol ned går, når den har gjort sin gerning”. Støbt i Frankrig.

HAVNBJERG KIRKE KIRKEGÅRDEN

Har mindestene for faldne fra de slesvigske krige og fra 1. verdenskrig. Sidstnævnte er en høj stensøjle, som bærer 40 navne. Sognet havde i tiden omkring 1. verdenskrig henved 800 indbyggere, og tabet af 40 unge mænd har været uhyre. Endnu en sten for en af de faldne er siden kommet til og placeret ved siden af mindestenen for de 40.

 

Kirkegården er jo en gravplads, og man bemærker, at på den gamle del af kirkegården er gravene samlet efter landsbyerne i sognet og ligger i grupper placeret i retning af landsbyen.

Kirkegården afspejler således et stykke af sognets geografi.

 

Den gamle del af kirkegården er indhegnet af et stendige. Der er skålstene (bronzealder) i diget samt sten med monogrammer på dige byggerne.

HAVNBJERG KIRKE KIRKELÅGERNE

Er fra 2003 er lavet i stål og prydet med en gylden, dekorativ figur, som leder tanken hen på en mandorla (mandel, oval strålekrans om hellige personer på middelalderlige malerier) samt for den lille østlågens vedkommende en opgående sol.

 

Lågerne er tegnet af kunstneren Peter Stuhr og fremstillet af Nils Damgaard, Herning.

 

 

 

KONTAKT SOGNEPRÆSTEN

Sognepræst

Robert Landeværn Ryholt

 

Tel.: 7445 1712

Mobil: 2127 1673

e-mail: rlr@km.dk

 

 

 

 

PERSONALET

 

Organist

Christiane Wattenberg

Mobil 5082 8176

 

Kirkesanger

Susanne Holst

Mobil: 2045 8358

Tlf.: 7441 6004

KIRKEGÅRDSMEDARBEJDERE

 

Graver

Kim Rasmussen ( fredag fri)

Tlf. 5141 8875

 

Gravermedhjælper

Kurt Christensen

Mobil: 2515 3660.